Holdtræning i F1/H5

Holdtræning kan anbefales til dig der godt kan lide at træne med andre til god musik. I H5/F1 tilbyder vi mange forskellige typer hold, så der er noget for alle, uanset personlig smag og behov. Når vi snakker hold, snakker vi de tre S’er; Sved, Sjov og Succesoplevelser, især succesoplevelser, som er vigtigt for os alle. Derfor lykkes vi kun når vores holddeltagere lykkes, uanset hvad dine forudsætninger er – her er plads til alle.

Hvis du kigger nærmere på vores hold, kan du se at de fleste er for alle. For at sikre det, har vi kaldt en del af dem for JUST. For det er det vi ønsker at det skal være, bare træning som er let at gå til – og selvfølgelig også både svedigt og sjovt.

Læs mere om vores holdtyper og specifikke hold:

BIKE

Indendørstræning på specialdesignede, stationære cykler, hvor du selv kan bestemme modstand og hastighed og dermed også intensiteten. Når du deltager på BIKE hold, træner du konditionstræning. Bike kræver cykelsko, men dem kan du låne gratis af os.

MUSKELTRÆNING

Holdene i denne kategori spænder bredt, men har det til fælles at de alle træner kroppens muskler. Det kan både være med fokus på styrke og udholdenhed, og det kan være træning af de bevægende muskler og/eller de stabiliserende.

KREDSLØB

Ønsker du at få pulsen op og træne dit (hjerte/lunge) kredsløb, skal du vælge et af disse hold. Vi arbejder på forskellige varianter, både med hold der er lette i forhold til koordination og dem der kræver lidt mere, rent motorisk. På samme måde finder du hold med forskellige niveauer i forhold til intensiteten.

BODY + MIND

Vi tror på at krop og sind er nært forbundne og det derfor er naturligt at fokusere på begge dele, for at opnå større sundhed og velvære. Prøv et af vores mange hold der arbejder med begge dele. Vær opmærksom på at der er mange stilarter inden for Yoga. Hvis der er tale om en specifik stilart, vil det altid fremgå af holdplanen.

DANS

Dans er til dig der ikke synes træning behøver at være kedeligt og som elsker både fysisk træning og dans. Kom og vær med til at mærke glæden ved at bevæge sig. Vi dækker over mange forskellige måder at danse på, men fælles for alle hold er den fede musik, danseglæden og det at alle kan være med.

LES MILLS ™

Les MIlls er et koncept du kan møde i mange fitnesscentre – og det kan du naturligvis også i fitness1 – og vi har naturligvis de bedste instruktører.
Les Mills holdene er alle professionelt koreograferede hold, der hele tiden udvikles på – og er designet til, at du kan følge med – uanset i hvilket center du træner.